radioaktivt rytmisk kor

Det store juleshow – Pop’n Soul Julekoncert d. 14/12

“Bar’ det altså snart var jul – ka ikke vente… Bar det altså snart var jul!”… synger vi hver torsdag, når vi øver i Pop’n Soul, for nedtællingen er for længst i gang til det store Pop’n Soul JuleShow, der løber af stablen lørdag d. 14. december kl. 15.00 på Ryslinge Højskole. Det bliver et festfyrværkeri af et kor-show, der kommer langt omkring både i overraskelser, hygge, stemning, store og små øjeblikke og godt til alle sanser, både smags-, syns- og høresansen…

Billetterne til showet bliver frigivet i dag.

Hvis du bare vil sikre din billet nu – SÅ KLIK STRAKS HER og køb for blot 125 kr (for 2 timers show inkl. kaffe/te ad libitum). Børn u. 12 år kommer ind for 50 kr og de mindste på skød er gratis.

Vi venter i spænding, for sidste år blev billetterne revet væk, da vi holdt to koncerter i foredragssalen. I år rykker vi ned i hallen, så der bliver plads til 50 publikummer ekstra OG går all ind på en sanselig oplevelse, der inkluderet medrivende optræden, fællessang med publikum et storslået jysk kagebord (ny i Ryslinge), masser af frisk kaffe og te på kanderne (inkluderet i prisen), juleboder med salg af alskens krea-, sysler, julepynt, strikkede lækkerier og andet julegodt! og så det allervigtigste – det store juleprogram fra Pop’n Soul med en lang række julesange, vi allerede elsker højt og har øvet på i nogle uger, trods det nuværende insisterende efterårsvejr.

Og ja- der er lidt længe til december lige nu, selvom butikkerne for alvor har fundet gløgg og risengrød frem… men derfor skal I alligevel tænke om I trænger til et juleshow d. 14. december, for billetterne kan ryge vældig hurtigt igen! Og helt ærligt – hvad er der at tænke over? Julekalender-hits, juleballader, fællessange, lidt ekstra pop og spas (I skal f.eks. høre vores debut af Billie Eilish kæmpehittet “Bad Guy” som vi har mashuppet (jeps!) med Lady Gaga/Beyounce hittet “Telephone” – se DET er en fest!)

Klik straks over på billet.dk for at købe billetter til jeres juleoplevelse.
Dørene åbner kl. 14.15 (og det gør cafe og juleboder også). Koncerten varer fra 15.00-17.00. Vi kan ikke vente!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.