radioaktivt rytmisk kor

Hold da op… DET kom bag på os!

ok… vi vidste godt at det kunne gå stærkt med billetsalg til vores Juleshow d. 14. december. Vi har en stor og trofast fan-skare af dejlige publikummer, der nyder at gå til vores koncerter – og endnu engang har vi forsøgt at forny os i år med et nyt juleshows-koncept, masser af nye numre og god energi! Men alligevel havde vi nok ikke forestillet os at der ville være udsolgt i starten af november.

Måske var det vores optræden på DR1 lørdag d. 2. november, der lige gjorde udslaget?

En fantastisk oplevelse for Pop’n Soul at synge backing for Hjalmer med selveste Hans Kongelige Højhed Kronpris Frederik og Kronprinsse Mary på første række. (Se indslaget HER).

Måske er det bare fordi folk elsker julekalender-sange og julestemning? Det gør vi i hvert fald i Pop’n Soul. Så meget, at vi har tænkt os rigtig godt om, uddelegeret en masse lavpraktik, hyret en koordinator ind, søger frivillige til at hjælpe og på ALLE måder nu aflaster koret, så de kan bruge deres energi på det, der giver mening:

NEMLIG at synge ENDNU et juleshow!

JA -I hørte rigtigt! Vi udvider dagen med endnu et show. Bager mere kage, koger mere kaffe, pudrer næsen og hopper på scenen med hele menageriet også fra 12-14.00… Vi vil simpelthen ikke have siddende på os at der er skuffede publikummer, der ikke får lov at være med. Der bliver fest, fællessang, julestemning, julepynt og masser af lys på borde, i hjerter og i øjnene…

SÅ ved at klikke her på BILLET.dk kan I nu sikre jer en billet til juleshowet, tætpakket med overraskelser, julesang og selvfølgelig også et par af de nye pop-hits fra Pop’n Souls repetoire.

Men VENT ikke… for kan vi sælge et juleshow ud SÅ hurtigt, kan vi måske også få udsolgt igen!?

PS – Har I lyst til at invitere dem I kender til en dejlig oplevelse? Så kan I med fordel dele og invitere på Facebook HER

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.